Vil du og dine kollegaer gerne lære mere om plejen for mennesker med palliative behov? Det hjælper vi gerne med. Hos Anker Fjord Hospice tilbyder vi undervisning med vores erfarne medarbejdere. Undervisningen tager udgangspunkt i jeres og vores erfaringer med pleje og omsorg, problemstilling og løsninger med livskvalitet for øje.
Vi ved, at hvert kursushold har forskellige forudsætninger og behov. Derfor tilpasser vi indholdet, så det afspejler jeres ønsker og arbejdsstedets udfordringer.
Undervisningstilbud omhandlende palliation/symptomlindring specielt rettet mod KOL patienter.
I en kombination mellem undervisning af fysioterapeut og sygeplejersker ud fra de mål, der er med et symptomlindrende ophold på hospice.
Musikterapi handler om nærhed og naturlig formidling af musikken. Musikudfoldelsen får minderne frem, får latteren forløst, løsner spændinger og giver ro.
Undervisningen er praktisk og igangsættende. Hvordan får vi her ”i vores hus” musikken med i vores dagligdag, vores stemmer og sange vi kender med erfaring fra mange års musikformidling.
Åndelig angst
Konkrete cases fra en hospicepræst på Anker Fjord Hospice vil danne udgangspunkt for en fælles drøftelse.
Hvad skal man som professionel være særlig opmærksom på, f.eks. sygedagpenge, pension og udbetalinger via andre private pensionsordninger, plejeorlov, testamenter, legater, bevilling af ekstra udgifter til bl.a. fysioterapi, sygeplejeartikler m.m.
I undervisningen indgår også formidling af erfaringer fra socialrådgiveren på Anker Fjord Hospice med det nødvendige tværfaglige samarbejde og betydningen af den koordinerende funktion ud af huset til diverse samarbejdspartnere.
Hvordan kan sanseligheden stimuleres hos den alvorligt syge og døende, i forhold til velvære og kropsopfattelse, musikkens betydning i den sidste fase af livet og hvordan selv små måltider kan skabe gode sanseoplevelser for den svækkede patient.
Undervisning om hvordan der på Anker Fjord er arbejdet med filosofisk vejledning og skabt et undringsværksted med palliation som omdrejningspunkt.
Har du spørgsmål, som ikke er blevet besvaret? Ring til hospicechef Herdis Hansen på tlf. 9659 4901, så hjælper vi dig gerne.