Tilbage
Indledning

Indledning

 På Anker Fjord Hospice er der i alt 12 lejligheder. Hver lejlighed indeholder et stort badeværelse samt et gæsteværelse med 2 sovepladser. Skulle du/I få behov for flere sovepladser kan dette arrangeres.
Alle lejligheder har udgang til en stor terrasse med udsigt over fjorden. Der forefindes TV, musik-anlæg og trådløs internetadgang i alle lejligheder. Telefon og Ipad kan lånes efter behov ved henvendelse til plejepersonalet.
 
På hver etage er der fælles køkken med spiseplads, hvor der kan laves kaffe, te eller opvarmes mad.  
 
 

Husets indretning og faciliteter

Husets indretning og faciliteter

Huset er formet som et anker, og er tænkt som en sikker havn for patienter med livstruende sygdommen samt deres pårørende.

Stueetagen er indrettet med wellness-rum, her findes spabad og massagebænk til lindrende massage og afspænding. I huset forefindes også en kondicykel.  Herudover er der i ankerspidserne et væksthus samt et sanse-rum med glasmosaikker. Begge er et besøg værd.

Rygelokalt forefindes i et tilstødende lokale ved siden af caféen.
I caféen dækkes op til måltider, og det er også her der løbende afholdes arrangementer, som det er muligt at deltage i efter lyst og evne. Se dagens aktiviteter på infotavlen ved siden af receptionen eller på kalenderen i lejligheden.

På 1. sal er der et bibliotek, hvor der kan lånes bøger, DVD'er, hygges samt lyttes til musik (her findes også lydbånd). Her findes også en massagestol, som alle må anvende.

På 1. sal er endvidere unge-rum med Ipad, play-station, TV, diverse spil, tegneredskaber mv. og børne-rum med diverse bøger og forskelligt legetøj til mindre børn.

Udendørs findes naturlegeplads og sansehave. I garagen findes både voksen og børnecykler samt forskelligt udendørs legetøj til udlån. Nøgle til cykler lånes på vagtstuen.

Hjemlighed og døgnrytme

Hjemlighed og døgnrytme

For at du skal føle dig hjemme i lejligheden er der mulighed for at medbringe ting af betydning for dig, fx egne møbler, malerier/fotografier og husdyr (pleje og pa sning af husdyr må patient/pårørende selv forestå). Vi har eget galleri, hvor du kan vælge malerier til at udsmykke lejligheden med under opholdet. En gruppe af frivillige sørger for at der løbende er lokale kunstnere der udstiller på gangene. Disse malerier kan vælges til lejligheden. Der er mulighed for at vaske tøj under opholdet

Døgnrytme
 

På Anker Fjord tager vi udgangspunkt i dine ønsker og behov og i, hvad du magter. Derfor findes der ingen fast døgnrytme. Måltiderne vil være individuelt tilrettelagt efter netop dine ønsker – det er ligeledes tilladt at sove længe hver dag.

Måltider

Måltider

Måltiderne skal være en god oplevelse, derfor er maden primært hjemmelavet af vores dygtige køkkenpersonale. Det er derudover også vigtigt for os, at tingene er bæredygtige og at vi så vidt mulig undgår madspild.
Et par gange i ugen kommer en fra køkkenet rundt i lejlighederne for at tilgodese patienternes ønsker og behov. Køkkenet kan altid kontaktes, hvis ønsker eller behov opstår. I caféen inviterer vi til et fælles måltid, hvor frivillige hjælper med servering.
 

Maden bliver serveret på følgende tidspunkter:

 Kl. 07.30-09.30  Morgenmad - kan nydes i cafeen eller lejligheden
 Kl. 10.00-10.30 Fælles formiddagskaffe m. nybagte boller i caféen - kun på hverdage.
 Kl. 12.00-13.00   Middagsmad i caféen.
 Kl. 14.30  Eftermiddagskaffe i caféen.
 Kl. 18.00-19.00 Fælles aftensmad i caféen.

Efter behov og ønske kan maden serveres på andre tidspunkter, og man kan frit vælge at spise i cafeen eller i lejligheden.
 

Bestilling af mad til pårørende og gæster

Pårørende og gæster er velkomne til at spise med.

  • Pårørende og gæster skal betale for overnatning og for maden. En overnatning koster 150 kr. pr. person pr. nat.
  • Morgenmad uden overnatning er gratis inkl. drikkevarer (vand, saft og juice)
  • Formiddagskaffe er gratis inkl. drikkevarer (vand, saft og juice)
  • Middagsmad koster 95 kr. inkl. drikkevarer (vand, saft og juice) Billetter hertil købes i receptionen.
  • Aftensmad koster 95 kr. inkl. drikkevarer (vand, saft og juice) Billetter hertil købes i receptionen.
  • Vin / Øl / Sodavand kan tilkøbes, priser kan ses i caféen.
  • Eftermiddagskaffe er gratis.
     

For tilmelding til middagsmad og aftensmad, skrives antallet af personer der spiser med på sedlen i receptionen. Der købes samtidig også madbilletter til måltiderne i receptionen ved tilmelding. Købte madbilletter kan ikke refunderes.

Tidsfrist for tilmelding:
på hverdage senest kl. 09.00 den pågældende dag

På opslagstavlen i hver lejlighed hænger en seddel Afregning for forplejning. Her noteres overnatninger.
Der afregnes i receptionen på hverdage – gerne ugentligt og senest inden man forlader hospice.
Aften og weekender afregnes hos sygeplejersker.
 
Der kan betales med MobilePay eller bankoverførsel.

Pårørende

Pårørende

Der findes ingen faste besøgstider på Anker Fjord. Pårørende er velkomne hele døgnet rundt efter patientens ønske og evt. i samråd med sygeplejersken.

For både patienter og pårørende er der mulighed for at besøge forskellige attraktioner i og omkring Hvide Sande. De forskellige tilbud kan ses i brochuren Aktivitetstilbud. Tal med en sygeplejerske, hvis I kunne tænke jer at besøge en eller flere af attraktionerne, de udleverer entré kort.
 

Praktisk information

Praktisk information

Her finder du praktisk information om kommunikation, daglige services og små tilbud, som kan benyttes under opholdet.

Telefon og internet

Telefon kan lånes efter behov ved plejepersonalet.

Der er trådløst internet, benyt RegionMidt gæstenet. Login med cpr.nr. eller SMS.

 

Aviser og post

Dagens aviser ligger i fællesarealet ved sofagruppen på 1. sal samt ved sofagruppen nedenunder ved receptionen.

Tidspunktet for postudbringning varierer meget, men finder normalt sted mellem kl. 13 og 15. Post som skal sendes, kan afleveres i receptionen på hverdage.

 

Salg af DVD og postkort m.v.

Støtteforeningen sælger postkort med motiver fra og omkring Anker Fjord. Der er ligeledes mulighed for at købe årsskrifter og jubilæumsbogen.

Der forefindes DVD-film af Anker Fjord, som kan købes i receptionen. Endvidere er der et link på hjemmesiden til navigator-udsendelserne (film med borgere som udskrives fra Anker Fjord til hjemmet eller plejehjem).

Frivillige og personale

Frivillige og personale

På Anker Fjord Hospice udgør både personale og frivillige hjertet i husets dagligdag. Sammen sikrer de, at patienter og pårørende får den bedst mulige støtte, omsorg og oplevelse under opholdet. Frivillige bidrager med tid, overskud og praktisk hjælp, mens personalet tilbyder faglig ekspertise og tværfaglig pleje.

Frivillige

Vores frivillige er en uundværlig del af husets liv og dagligdag. De kommer fra mange forskellige baggrunde, men har det tilfælles, at de har tid og overskud til at give noget til andre, og de gør det med stor dedikation og indlevelse.

Hver dag året rundt hjælper frivillige med måltider, praktiske opgaver og samvær ved bordet. De mestrer at lytte og tale uden at fylde for meget, hvilket er en vigtig balancekunst i alle deres gøremål.

Frivillige bidrager også med aktiviteter såsom at læse aviser højt, tage på ture, hjælpe med indkøb, lave aktiviteter med børn og unge, deltage i musikarrangementer og sørge for løbende kunstudstillinger. Deres indsats skaber både tryghed og livskvalitet for patienter og pårørende.

 

Personale

Personalet på Anker Fjord Hospice består af et tværfagligt team, som arbejder for at opfylde patienters og pårørendes ønsker og behov. Hvis der er behov for hjælp fra andre faggrupper uden for huset, kan disse også inddrages.

  • Hospicechef
  • Oversygeplejerske
  • Sygeplejersker
  • Køkkenpersonale
  • Serviceassistenter
  • Administrativ medarbejder
  • Pedel
  • Fysioterapeut
  • Psykolog
  • Socialrådgiver
  • Musikterapeut
  • Frivilligkoordinator
  • Læge og lægesekretær tilknyttet Enhed for lindrende behandling i Gødstrup
  • Præst
Kontaktordning og opfølgningssamtaler

Kontaktordning og opfølgningssamtaler

På Anker Fjord Hospice knytter vi en kontaktperson til dig og din familie for at sikre tryghed, kontinuitet og et personligt forløb. Kontaktordningen understøtter dialogen mellem dig, dine pårørende og det tværfaglige team, så plejen og støtten løbende kan tilpasses jeres ønsker og behov.

Kontaktordning på Anker Fjord Hospice

På Anker Fjord Hospice vil vi knytte flere kontaktpersoner til dig og din familie. Billeder af kontaktpersonerne ses forrest i velkomstmaterialet.

Formålet med kontaktperson

  • Sikre kvalitet og kontinuitet til glæde og gavn for dig og dine pårørende under forløbet på Anker Fjord.
  • At der skabes tryghed og tillid for dig og dine.
  • At opnå et informationsniveau som tilgodeser dig og dine pårørendes ønsker og behov.
  • At der udføres individuel pleje til dig, hvor der tilstræbes at tage udgangspunkt i din døgnrytme.
  • At kontaktpersonen inddrager den tværfaglige gruppe i den fælles lindrende indsats.

 

Kontaktpersonen har bl.a. ansvar for

  • Introducere til Anker Fjord Hospice.
  • Informere om, at kontaktpersonbegrebet er overordnet, og at man vil møde andre medarbejdere/sygeplejersker, som har det daglige ansvar for plejen, da sygeplejersker dækker hele døgnet.
  • Fremkomme med oplæg til tværfaglig konference i forhold til dig.
  • Have hovedansvaret for at deltage i planlagte møder og samtaler med dig og dine pårørende.
  • Være tovholder ved evt. udskrivelse for at skabe sammenhæng i plejeforløbet.
  • Rette henvendelse til og følge op hos dine pårørende efter dødsfald.

 

Opfølgningssamtaler

Vi vil gerne sikre os, at du får det bedst mulige udbytte af dit ophold, og at den støtte og hjælp, du modtager, svarer til de ønsker og behov, du og dine pårørende har.

Cirka hver 14. dag afholdes der opfølgningssamtaler, hvor du og dine nærmeste inviteres. Her drøftes den foreløbige status, og den fremadrettede indsats aftales. Når datoen for mødet kendes, udleveres en invitation, hvor rammerne for samtalen beskrives.

Deltagere til mødet: Kontaktsygeplejersken og en anden person fra det tværfaglige team*. Ved samtalen er der mulighed for at drøfte den enkeltes aktuelle behov og ønsker.

*Det tværfaglige team består blandt andet af sygeplejerske, læge, fysioterapeut, psykolog, præst og socialrådgiver.

Vi bestræber os på en høj grad af patientinvolvering og ønsker at få patientperspektivet frem i disse samtaler.

Forslag til opbygning af samtalen

Indholdet i samtalerne kan fx bygge op som følgende:

  • Dig og dine pårørendes vurdering af situationen.
  • Jeres vurdering af den samlede igangværende palliative indsats.
  • Hvilke udfordringer oplever I?
  • Hvilke tanker gør I jer om fremtiden?
  • Vores vurdering af situationen.
  • Vores vurdering af den samlede palliative indsats.
  • Vores vurdering af fremtidsperspektivet.
  • Fælles drøftelse af indsatsen i den næste periode.
Fysioterapi

Fysioterapi

Dorte Mathiesen
Uddannet på Fysioterapeutskolen i Holstebro 1995.
Ansat på Anker Fjord Hospice siden maj 2008.

Træffes alle hverdage.

Fysioterapi er en del af det tværfaglige tilbud til alle patienter på Anker Fjord Hospice.

Behandlingen

Den fysioterapeutiske behandling tager udgangspunkt i den enkeltes særlige behov og ønsker. Målet er at give den størst mulige grad af livskvalitet og velvære.

Behandlingen kan sigte imod specifikke problemer eller gener, eller have det ene — men meget væsentlige — sigte: at give gode kropsoplevelser.

Lindring af symptomer

Har du smerter, kan disse bl.a. lindres gennem forskellige fysioterapeutiske teknikker, såsom massage, afspænding, bevægeøvelser, åndedrætsøvelser, spabad eller lejring/gode hvilestillinger.

Hævelser/ødemer kan bl.a. behandles med venepumpeøvelser eller lymfødemterapi.

Vejrtrækningsproblemer, åndenød og hoste kan lindres med vejrtrækningsøvelser, lungefysioterapi og/eller forskellige behandlingsredskaber.

Gode kropsoplevelser kan opnås på mange måder — massage, afspænding, spabad eller måske en gå- eller køretur i den friske luft.

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser – sammen finder vi ud af, hvad dit behov er, og hvad der kan lindre dig og give dig velvære.

Hjælpemidler

For nogle patienter er det vigtigste at være så selvhjulpne som muligt. Her kan jeg vejlede i forflytningsteknikker, hjælpe med øvelser eller fremskaffe hjælpemidler.

Anker Fjord Hospice råder over et lille udvalg af hjælpemidler, men hvis du i forvejen har egne hjælpemidler, er det en god idé at medbringe dem. Hvis du får brug for yderligere hjælpemidler, er jeg behjælpelig med at søge om dem via din hjemkommune.

Samarbejdspartnere

Jeg samarbejder ofte med sygeplejerskerne i plejesituationer. Endvidere arbejder jeg sammen med musikterapeuten, hvor vi bruger musikken til f.eks. at understøtte afslappende massage.

Præst

Præst

Heidi Sun
Hospicepræst

Som udgangspunkt kan jeg træffes tirsdage og fredage på Anker Fjord Hospice.

I er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig.   

Kontaktoplysninger:   
Tlf. 40435665
Mail: hsun@km.dk 

Mit arbejde på Anker Fjord

Min hverdag formes i høj grad af de patienter og pårørende, jeg møder. Jeg tilbyder samtaler om både stort og småt. Når man befinder sig i en livssituation, man aldrig før har stået i, kan selv små tanker eller bekymringer fylde meget. Det eksistentielle rumsterer, når livet bliver usikkert, og mange følelser kæmper om opmærksomheden.

Som præst er jeg vant til at sætte ord på det svære, bede bønner, synge salmer, uddele nadver, læse tekster og have nærværende samtaler. Jeg forsøger altid at stå sammen med det menneske, der står i en vanskelig situation, og møde det dér, hvor det er.

Derudover står jeg for mindegudstjenester, musikandagter og gudstjenester her på Anker Fjord Hospice.

Frivilligkoordinator

Frivilligkoordinator

Heidi Stenild Nielsen
Frivilligkoordinator på Anker Fjord Hospice
Uddannet sygeplejerske

Træffes løbende i huset gennem ugen.

Som frivilligkoordinator er det min opgave at varetage den daglige ledelse og koordinering af husets ca. 100 frivillige.

Jeg har 15 timer om ugen til denne opgave. Jeg er uddannet sygeplejerske, og resten af min arbejdstid arbejder jeg i denne funktion.

Jeg har kontor på gangen ved køkkenet, men jeg træffes løbende i huset gennem ugen.

På Anker Fjord Hospice er der et fantastisk samspil mellem de fagprofessionelle og vores mange dedikerede frivillige! Det er et stort privilegium for os, at de på så mange måder bidrager til at gøre vores hospice til et særligt sted for patienter og pårørende.

 

Du vil møde vores frivillige her:

  • Som måltidsværter middag og aften. De tager imod dig ved bordet, viser dig til rette og spiser sammen med os.
  • Ved eftermiddagsaktiviteter såsom kreative sysler, smykkeværksted, gåture, køreture i rickshaw eller banko. Nogle dage bages der vafler eller serveres is.
  • Som besøgsvenner, der gerne kigger forbi til en snak, leger med eventuelle børn, læser højt, spiller spil eller blot deler nærvær. Vi har også en besøgshund.
  • I vågekorpset, som kan tilkaldes til at “sidde hos”.
  • Som musikere, der fylder huset med dejlig musik.
  • Som hjælpere, der passer blomsterne og dukker op med en fredagsbuket i alle lejligheder.
  • Desuden frivillige zoneterapeuter, frisører og et havehold.

 

Om frivilligarrangementer i caféen

Hold øje med tavlen ved receptionen – her får du overblik over de aktuelle aktiviteter.

Musikterapi

Musikterapi

Lone Bech Leuchtmann
Har hovedfag i Musik fra Århus universitet.
Uddannet organist fra Vestervig Kirkemusikskole.
Ansat som musikterapeut siden 2008.
Mangeårig erfaring med musikformidling.

Træffes som hovedregel to dage om ugen oftest tirsdag, onsdag eller torsdag.

Formålet med at anvende musik på hospice er at bruge musikken til at skabe lindring, trøst, opmuntring eller hjælp. Pårørende tilbydes også musikterapi. Dette aftales individuelt med musikterapeuten.

 

Musikken åbner døre

Musikken kan være med til at åbne døre ind til det, der er svært, og skabe perspektiv, håb og tillid. Musikterapeuten søger i samspil med dig eller dine pårørende at finde den musik, som aktuelt er den helt rigtige for dig.

 

Udvalgt musik som lindring

Nogle patienter søger blot ro og stilhed, andre vil gerne mindes musikken fra ungdomstiden. Andre ønsker at lytte til klassiske stykker eller måske synge med på danske sange, evergreens eller salmer, der har betydning for deres liv.

Levende musik kan give stor lindring til meget syge patienter. Musikken kan hjælpe dig med at give slip og slappe af samt skabe genklang og blødhed i kroppen. Til dette helt specielle formål spiller musikterapeuten eller vælger opbyggende musik med en rolig karakter.

Der anvendes også musik på CD, som kan afspilles på musikanlægget på hver stue eller gennem en musikpude (MusiCure) med indbyggede højtalere. Du kan låne musik fra vores musikbibliotek i caféen eller medbringe dine egne CD’er.

 

Fælles arrangementer

Ud over individuel kontakt til dig og din familie er der fælles arrangementer, hvor musikken er central, f.eks. ved formiddagskaffe, musikandagter og ”Syng-sammen-eftermiddage”. Ofte sidder musikterapeuten ved flyglet i caféen og lader tonerne fylde rummet med kendte sange og melodier. Pårørende og patienter, som kan lide stille klavermusik, åbner dørene og nyder et lille ”helle”.

 

Samarbejde med fysioterapeut og præst

Musikterapeuten samarbejder med fysioterapeuten, så musikken bringer lindring og afslapning, mens fysioterapeuten giver massage. Mange patienter nyder dette.

Ligeledes samarbejdes der med præsten, hvis en patient ønsker nadver, bøn eller en velsignelse.

Psykolog

Psykolog

Michael Agerskov Sommer
Uddannet Cand. Psych. fra Aarhus Universitet 1999.
Autoriseret 2002 af Psykolognævnet.
Ansat på Anker Fjord Hospice 1. februar 2024.

Erfaring fra arbejde som privatpraktiserende psykolog, fra psykiatrien ved Herning sygehus, fra Børne- Og Unge Rådgivningen i daværende Ringkøbing Amt, fra Ringkøbing Handelsgymnasium som underviser og fra Team for lindrende behandling ved Sydvestjysk Sygehus.

Træffes mandage og onsdage på Anker Fjord Hospice.

Samtaler med psykologen

På hospice indgår psykologen i den tværfaglige indsats, der tager udgangspunkt i omsorgen for det hele menneske med fysiske, psykiske, sociale, åndelige og eksistentielle behov. Både patienter og pårørende kan gøre brug af psykologsamtaler.

Psykologen kan lytte, støtte og tilbyde rådgivning, når patienten og de pårørende skal forholde sig til de ofte svære tanker og følelser, der opstår i forbindelse med uhelbredelig livstruende sygdom. Det kan være tanker og følelser forbundet med:

  • Konfliktfyldte og forbudte følelser
  • At bevare relationen til sin nærmeste, der er livstruende syg
  • At stå sammen i familien og holde sammen på familien
  • At håndtere belastning
  • Værdighed
  • Sorg
  • Magtesløshed
  • Uvished
  • Håb

Samtalerne kan foregå individuelt eller som par.

 

Familiesamtaler

Sammen med socialrådgiver og familieterapeut Tine Jørgensen tilbyder psykologen familiesamtaler, hvor både Tine og psykologen er til stede under samtalen.

 

Tilbud til pårørende

Mandage fra kl. 17:00 til 18:00 er der et tilbud til pårørende, hvor alle pårørende er velkomne til at deltage. Her undervises og drøftes de udfordringer og problemstillinger, som pårørende står i, når en af deres nærmeste er livstruende uhelbredelig syg. Formålet er at give vejledning og værktøjer til håndtering af udfordringerne, samt skabe mulighed for erfaringsudveksling mellem pårørende.

Socialrådgiver

Socialrådgiver

Tine Jørgensen
Uddannet socialrådgiver i 1992.
3 årig familieterapeutisk efteruddannelse i Systemisk Strukturel Familieterapi fra 1998.
2 års efteruddannelse i de kognitive samtale og behandlingsmetoder.

Flere års kommunalt erfaring med socialrådgivning.
Mange års erfaring med familiebehandlingsarbejde (børn, unge og familier)
Har arbejdet i Kræftens Bekæmpelse
Ansat på Anker Fjord Hospice siden 2012.
Medlem af bestyrelsen.

Træffes på de fleste af ugens hverdage

Når livet bliver svært, f.eks. i forbindelse med alvorlig sygdom, vil der ofte være mange spørgsmål og løse ender, som kan være uoverskuelige at forholde sig til. Som socialrådgiver tilbyder jeg min hjælp og fungerer som stifinder og vejleder i de mange offentlige og private systemer.

 

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvordan er mine pårørende stillet ved dødsfald?
  • Kan jeg komme tilbage til min nuværende bolig?
  • Er der taget stilling til ønsker og behov i forhold til arv, testamente, fuldmagter mm.?
  • Hvad med plejeorloven – kan mine pårørende beholde den, når jeg er på hospice?
  • Hvilken form for begravelseshjælp og tilskud findes der?
  • Hvor meget støtte og hvilken hjælp kan jeg få i forbindelse med en udskrivelse?
  • Hvad findes der af hjælp og støtte til mine pårørende?

Hver tirsdag kl. 14:00 tilbydes et undervisningstilbud til de pårørende, jf. pjece i denne mappe. Endvidere er jeg tilknyttet nogle af de patienter og pårørende, som skal videre til eget hjem eller plejehjem efter ophold på Anker Fjord Hospice. Som familieterapeut tilbyder jeg også patient-/pårørendesamtaler omkring følelsesmæssige problemstillinger.

 

Lidt om mig selv

Jeg hedder Tine Jørgensen og er uddannet socialrådgiver i 1992.

  • Flere års erfaring med kommunal socialrådgivning.
  • Mange års erfaring med familiebehandlingsarbejde (børn, unge og familier).
  • 3-årig familieterapeutisk efteruddannelse i Systemisk Strukturel Familieterapi fra 1998.
  • 2-årig efteruddannelse i kognitive samtale- og behandlingsmetoder.
  • Erfaring fra Kræftens Bekæmpelse.
  • Ansat på Anker Fjord Hospice siden 2012.
  • Medlem af bestyrelsen.
  • Træffetider: på de fleste af ugens hverdage.
Serviceassistenter

Serviceassistenter

Anette Sørensen
Serviceassistent
Ansat på Anker Fjord Hospice siden 2024

Træffes alle hverdage fra morgen til middag

 

Connie Ulfkær Larsen
Serviceassistent
Ansat på Anker Fjord Hospice siden 2018.

Træffes alle hverdage fra morgen til middag

Ud over vores kerneydelse, at gøre rent, hjælper vi også meget gerne med blomster m.m, vi henter gerne drikkevarer, assisterer sygeplejerskerne, holder i hånd og giver os tid til en snak. Vi kan svare på mange ting, eller finde én der kan.

Med andre ord er vi husets blæksprutter.

Læger

Læger

De læger, som arbejder på Anker Fjord Hospice, har mange års erfaring og er alle uddannet inden for Palliativ Medicin.
Palliativ Medicin er det lægelige fagområde, som beskæftiger sig med "lindrende behandling til uhelbredelig syge".
De er ansat ved det Palliative Team (Enhed for Lindrende Behandling, ELB) ved Regionshospitalet Herning.

Praktisk tilstedeværelse

Der er en læge på Anker Fjord Hospice 3 dage om ugen, hvor nye patienter tilses og undersøges. Indlagte patienter tilses efter behov.

Det betyder, at lægen ikke nødvendigvis ser alle patienter hver uge, men er hele tiden i tæt dialog med sygeplejerskerne om behandlingen. I de tidsrum, hvor lægerne ikke er på hospice, er der altid mulighed for at kontakte en palliativ læge i samråd med en sygeplejerske.

 

Tværfagligt samarbejde

Lægerne deltager i det tværfaglige samarbejde på Anker Fjord Hospice og indgår i den faglige udvikling samt undervisning af personalet.

Børn og sorg

Børn og sorg

Når en forælder eller anden vigtig person er alvorligt syg, er det vigtigt at inddrage børnene. I en sådan situation har børn især brug for en tæt og varm kontakt til omgivelserne. Det har afgørende betydning for børn, at de har mulighed for at snakke om det, de oplever og tænker på – på denne måde hjælper vi dem bedst igennem en svær tid.

Børns behov og voksne

Ofte kan de voksne ønske at beskytte børnene, men dette kan give børnene følelsen af at være udenfor og få dem til at miste tilliden til de voksne. Børn fornemmer, at noget alvorligt er på færde, og deres fantasier er ofte værre end virkeligheden. Ved at spørge til børnene giver vi dem mulighed for at udtrykke deres følelser og tanker – dette er vigtigt.

Det er ligeledes vigtigt at svare ærligt og alderssvarende på de spørgsmål, som børn stiller i forbindelse med sygdom og ophold på hospice. Børn kan tåle selv meget smertefulde beskeder om både sygdom og død, men kan ikke tåle at blive holdt udenfor.

 

Støtte og aktiviteter

For nogle børn er det godt at lave tegninger eller skrive breve til den syge. Det er afgørende, at børn får alderssvarende hjælp og støtte af de voksne til at deltage i det omfang, de selv ønsker det.

Samtidig er det vigtigt, at de voksne giver børnene lov til at gå til og fra i forhold til den syge. Børn har behov for ind imellem at være optaget af andre gøremål, f.eks. lege, kammerater eller PC.

Personalet er altid åbne for drøftelser angående børn og deres behov.

Livshistorie

Livshistorie

At kende dit liv hjælper os med at give personlig pleje og støtte, der tager udgangspunkt i dine erfaringer, interesser og relationer.

For at kunne tilbyde den bedste pleje og behandling er det af stor værdi for os at kende lidt til dit liv:

  • Hvem er du?
  • Hvor stammer du fra?
  • Hvad har du beskæftiget dig med?
  • Hvad er og har du været optaget af?
  • Familierelationer, fritidsinteresser osv.

Måske har du eller en af dine nærmeste allerede skrevet lidt ned, inden du kom her? Hvis ikke, vil vi gerne have lov til at spørge ind til dit liv.

En folder med inspirationsspørgsmål udleveres ved din ankomst.

Akupunktur, taktil stimulering og 3B massage

Akupunktur, taktil stimulering og 3B massage

På Anker Fjord Hospice tilbyder vi nænsomme og individuelle behandlinger, som kan lindre symptomer, skabe velvære og give ro til både patienter og pårørende. Vores tilgange kombinerer fysiologiske effekter med psykisk støtte for at fremme afslapning og livskvalitet.

Akupunktur

Vi tilbyder akupunktur enten som supplement til medicinsk behandling eller som alternativ ved følgende symptomer:

  • Kvalme
  • Smerter
  • Neurogene smerter
  • Delir
  • Uro
  • Søvnproblemer
  • Diarre eller forstoppelse
  • Mareridt

Behandlingen varer typisk 20–30 minutter, hvor du sidder eller ligger stille, og der bruges 10–16 nåle ad gangen.

Derudover tilbydes NADA – øreakupunktur, som virker ved tankemylder, uro og stress.

 

Taktil stimulering

Taktil stimulering blev udviklet i 1980’erne af Gunilla Birkestad i Sverige og bygger på evidensbaseret forskning om velvære-hormonet oxytocin. Når hudens nerveender stimuleres blidt, frigives oxytocin, hvilket giver ro og afspænding.

Behandlingen udføres med varme hænder, hele håndfladen og forskellige strygninger, cirkelbevægelser og tryk. Effekter inkluderer:

  • Smertelindring og øget smertetærskel
  • Sænket blodtryk og puls
  • Halvering af stresshormonet kortisol
  • Forbedret optagelse af næringsstoffer og fordøjelse
  • Styrket immunforsvar
  • Dæmpning af angst og bekymringer
  • Mindre aggressivitet og vrede
  • Øget afslapning, velvære og glæde

En helkrops-taktil-stimulering tager ca. 45 minutter, udføres typisk på bar hud med velduftende olie og stille musik i baggrunden. Behandling kan også begrænses til hænder, fødder, ryg eller ansigt alt efter patientens behov og overskud.

 

3B – Massage

3B massage er udviklet af sygeplejerske og massør Susanne Graversen med fokus på patienters og pårørendes behov. De tre B'er står for:

  • Bevidst: Massøren er nærværende og opmærksom under hele behandlingen.
  • Blid: Trykket og hastigheden er nænsom, som hvis man stryger et spædbarn over ryggen.
  • Beroligende: Hver bevægelse gentages tre gange for at skabe genkendelse og afslapning.

Både taktil stimulering og 3B massage aktiverer det parasympatiske nervesystem og frigiver oxytocin, hvilket giver:

  • Ro og afslapning i krop og sind
  • Smertelindring og øget smertetærskel
  • Sænket blodtryk og puls
  • Halvering af kortisol
  • Forbedret optagelse af næringsstoffer og fordøjelse
  • Styrket immunforsvar
  • Dæmpning af angst og bekymringer
  • Øget velvære og glæde

 

Praktisk information

Behandlingerne udføres enten på briks i sparummet eller i sengen på stuen, varer ca. 50 minutter og udføres med håndklæder, så kun den del af kroppen der behandles er fri. Olie og blid musik anvendes under behandlingen. Efter taktil massage pakkes du ind i lagner, og du kan slappe af så længe, du har lyst.

Behandlingerne er særligt velegnede til sårbare patienter, men pårørende kan også have stor glæde af den afstressende og beroligende effekt.

Mindegudstjeneste

Mindegudstjeneste

Mindegudstjeneste afholdes to gange årligt i Helligåndskirken i Hvide Sande for pårørende til patienter, som er døde på Anker Fjord Hospice inden for det sidste halve år.

Vi udleverer en invitation til familiens kontaktperson, som opfordres til at videreformidle den i familien. Alle nære pårørende er velkomne, og vi ønsker, at så mange familier som muligt får mulighed for at deltage.

Datoen for mindegudstjenesten står i invitationen, men kan også ses på vores hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig:

www.ankerfjordhospice.dk

Retningslinjer

Retningslinjer

For at sikre et sundt, trygt og hjemligt miljø for alle patienter, pårørende og besøgende har vi på Anker Fjord Hospice udarbejdet klare retningslinjer for rygning samt mulighed for at medbringe husdyr. Rygepolitikken sikrer, at alle kan opholde sig i røgfrie områder, samtidig med at behovet for at ryge håndteres på en sikker og respektfuld måde. Samtidig er husdyr velkomne, og der kan laves aftaler om dette ved planlægning af indlæggelse, så både patienter og personale kan føle sig trygge.

Rygepolitik

Rygeloven indebærer, at det ikke er tilladt at ryge indendørs i det offentlige rum, bortset fra særlige rygerum eller kabiner. Dette gælder også for e-cigaretter.

 

Formål

Formålet med rygepolitikken er at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og sikre, at ingen ufrivilligt udsættes for røg. Derudover ønsker vi, at lejlighederne på Anker Fjord Hospice ikke lugter af røg, når nye patienter flytter ind.

Personalet informerer om mulighederne for at ryge i rygerum og udendørsområder samt hjælper med adgang til disse lokaliteter. Personalet har ret til at sige fra over for ophold i rygerummet.

 

Mål

  • Patienter, pårørende og besøgende kan ryge i rygelokalet ved caféen eller udendørs – inklusive egen terrasse/altan.
  • Patienter, der ikke kan ryge alene, kan få hjælp.
  • Patienter i kørestol eller seng kan få hjælp til at blive kørt til rygerummet eller egen altan/terrasse.
  • Patienter i deres sidste levedøgn kan ryge ved en åben altan- eller terrassedør under opsyn for god udluftning.
  • Anker Fjord Hospice kan bestille nikotinplaster og nikotintyggegummi til patienter, over patientens terminalbevilling.
  • Sikre at alle patienter kommer til røgfrie lejligheder og ikke møder medarbejdere, hvis tøj eller hår lugter af røg.

 

Sikkerhed

Af hensyn til brandsikkerheden skal følgende hensyn tages:

  • Hvis det vurderes, at det ikke er forsvarligt at lade en patient ryge alene, skal rygning ske under opsyn.
  • Rygeforklæde og rygerobot kan påkræves.
  • Cigaretter og lighter skal deponeres, hvis patienten glemmer sikkerhedsreglerne pga. sygdom.

 

Husdyr

For mange patienter kan det have stor betydning, at de kan medbringe deres husdyr på hospice. Her på Anker Fjord Hospice er husdyr velkomne. Der kan laves aftaler herom ved planlægning af indlæggelse.

Retningslinjerne for husdyr tager udgangspunkt i værdigrundlaget for Anker Fjord Hospice:

  • Omsorg
  • Åbenhed
  • Engagement
  • Kreativitet

Formål

  • At patienter har mulighed for at medbringe husdyr, da de kan have stor betydning for patientens velvære.
  • Patienter og pårørende orienteres om, at husdyret er deres eget ansvar.
  • Personalet skal kunne føle sig trygge, og deres arbejdsmiljø skal tilgodeses.
  • Husdyret føres i snor eller i bur ved ophold i fællesarealer.

 

Praktiske retningslinjer

  • Husdyrejerne medbringer selv foder og diverse rekvisitter som kurv, tæppe m.m.
  • Husdyr må ikke opholde sig i møbler eller anvende husets dyner og puder.
  • Husdyrene skal opholde sig i lejligheden, og patient/pårørende skal selv sørge for pasning. I særlige tilfælde kan der aftales hjælp fra frivillige eller personale.
  • Hvis husdyrene opholder sig udenfor lejligheden, skal de altid føres i snor.
  • Af hygiejniske grunde må husdyrene ikke opholde sig i caféen i forbindelse med måltider eller i køkkenområdet.
Wi-Fi, TV og Radio

Wi-Fi, TV og Radio

Hos Anker Fjord Hospice ønsker vi, at patienter, pårørende og andre besøgende kan føle sig hjemme og have adgang til både information og underholdning. Du har mulighed for at bruge Region Midtjyllands trådløse netværk gratis med din egen computer, tablet eller mobiltelefon.

Derudover tilbyder vi radio, TV og live transmission fra caféens arrangementer, så du kan følge med i det, du har lyst til, når det passer dig. Løsningen er nem at bruge og baseret på selvbetjening.

Wi-Fi

Patienter, pårørende og andre besøgende har mulighed for at bruge Region Midtjyllands trådløse netværk til at komme på internettet. Det er gratis at bruge gæstenettet.

Du skal selv medbringe en computer, tablet eller mobiltelefon, som kan kobles på det trådløse netværk. Løsningen er baseret på selvbetjening og er nem at bruge.

 

Sådan gør du

  1. Find det trådløse netværk RegionMIDT-Gaest på din computer, tablet eller smartphone. Typisk under indstillinger (Wi-Fi) eller via et ikon i nederste højre hjørne på din computerskærm.
  2. Log ind via hotspot.rm.dk. Hvis du ikke bliver viderestillet automatisk, åbner du en browser og taster adressen.

 

Login muligheder

Der er 3 muligheder for login:

  • CPR login:
    • Indtast navn, CPR-nr. og hjemadresse-postnr.
    • Tryk på "log ind".
    • Du har nu adgang til internettet.
  • MitID:
    • Vælg fanebladet "login med MitID".
    • Tast bruger-id og adgangskode, og tryk på "næste".
    • Indtast nøgle og tryk på "log på".
    • Du har nu adgang til internettet.
  • SMS login:
    • Vælg fanebladet "login med SMS".
    • Indtast mobilnummer på login siden.
    • Du får tilsendt en SMS med en engangskode.
    • Du logger på med mobilnummer og adgangskode.
    • Du har nu adgang til internettet.

Browser: Internet Explorer eller Google Chrome anbefales.

 

Varighed

Din internetadgang udløber efter 12 timer. Hvis du ikke bruger din internetadgang i 4 timer, udløber adgangen, og du skal logge på igen.

 

For udlændinge

Gæstenet-hjemmesiden findes også på engelsk (klik på det lille britiske flag øverst til højre). Udlændinge uden CPR-nummer eller MitID kan bruge SMS login. SMS login er begrænset til EU-lande plus Schweiz og Norge.

 

Vilkår og retningslinjer

Som bruger accepterer du ved login, at du overholder Region Midtjyllands retningslinjer for brug af det trådløse netværk.

 

Retningslinjer for brug af trådløst netværk i Region Midtjylland

Region Midtjylland tilbyder trådløst gæstenetværk til patienter, pårørende, konsulenter mv. Det er vigtigt, at man gør sig bekendt med følgende retningslinjer:

Sikkerhed på nettet

  • Du skal vide, at dit udstyr kan ses og tilgås af andre på gæstenettet, hvis du ikke har beskyttet dit udstyr forskriftsmæssigt (lokal firewall, antivirus software m.v.). Region Midtjyllands it-afdeling fralægger sig ethvert ansvar for sådan indtrængen.
  • Din færden på internettet kan spores tilbage til dig. Efter anmodning fra berettiget myndighed skal Region Midtjyllands it-afdeling udlevere oplysninger herom.

 

Generelle regler for brug af internet i Region Midtjylland, herunder gæstenet

  • Hold dig fortrinsvis til internetsider fra kendte firmaer eller organisationer, og søg ikke efter useriøse sider. Undgå porno-, spil-, hacker-, video-sider og lignende, da de kan indeholde virus eller ulovligt indhold.
  • Download fra internettet må kun foretages, hvis det ikke er i strid med gældende lovgivning og regler for bl.a. ophavsret.
  • Ved mistanke om misbrug kan systemadministrator, efter aftale med Regionens it-afdeling, gennemgå loggen for den enkelte brugers internetaktiviteter via gæstenettet. Misbrug kan medføre øjeblikkelig inddragelse af adgangskoden samt i yderste konsekvens politianmeldelse.

 

Radiokanaler

Vil du gerne høre radio? Der står en internetradio på reolen, som kan finde stort set alle kanaler. Har du brug for hjælp, spørg endelig personalet.

 

TV

For at se live transmission fra arrangementer i Caféen på Anker Fjord, tryk nedad på programvælgertasten, til du er under program 1. Dette virker kun, når der er tændt for arrangementet i caféen.

 

TV Oversigt

Det er ikke sikkert, at kanalerne ligger i den beskrevne rækkefølge:

  • 01 - DR1
  • 02 - TV2
  • 03 - TV3
  • 04 - Xee
  • 05 - TV2 Charlie
  • 06 - TV2 Zulu
  • 07 - Midlertidig kanal
  • 08 - TV2 News
  • 09 - TV3+
  • 10 - TV3Puls
  • 11 - Paramount Network
  • 12 - TV2 Fri
  • 13 - Infokanal
  • 14 - TV3 Sport
  • 15 - TV3 Max
  • 16 - TV2 Sport
  • 17 - C More Hits
  • 18 - BBC Brit
  • 19 - DR2
  • 20 - DR3
  • 21 - Midlertidig kanal
  • 22 - DK4
  • 23 - MTV
  • 24 - TV Midt
  • 25 - National Geographic
  • 26 - Ramasjang
  • 27 - Disney Channel
Betænkning - gave/donation - arv

Betænkning - gave/donation - arv

Ønsker du at støtte Anker Fjord Hospice eller vores Frivillig Forening gennem en betænkning, gave eller arv, har vi samlet mulighederne her. Din støtte hjælper os med at skabe tryghed, velvære og udvikling for patienter, pårørende og frivillige.

Betænkninger i stedet for blomster

 

Bankoverførsel:

Reg.nr.: 7670 
Konto nr.:
2836109
Husk bemærkning: Mærk indbetalingen med afdødes navn (gælder ikke gaver og arv).

Eksempel på dødsannonce: I stedet for blomster kan man betænke Anker Fjord Hospice, konto 7670-2836109 mrk.: Afdødes navn.

 

MobilePay:

Nummer: 650302
Husk bemærkning: I bemærkningsfeltet, skriv betænkning samt navn på afdøde.

Eksempel på dødsannonce: I stedet for blomster kan man betænke Anker Fjord Hospice, MobilePay 650302. Bemærkninger: Betænkning og afdødes navn.

 

Kontoen gøres op ca. 14 dage efter begravelsen/bisættelsen, og pårørende får besked om indbetalingerne.

 

Gaver, arv eller donation

Kontakt hospicechef Herdis Hansen, hvis beløbet skal bruges til et bestemt formål.

Reg.nr.: 7670
Konto nr.: 2199383

Husk at oplyse navn og adresse.

Beløbet kan bruges til større projekter, temadage, uddannelse, inventar, fælles oplevelser m.v.

 

Frivillig Forening

Organisationen søger midler til temadage, uddannelse og udflugter for frivillige.

Reg.nr.: 7670 
Konto nr.:
4598426

 

Personalesocialkasse

Støtter sociale arrangementer og fælles udviklingsdage.

Reg.nr.: 7670
Konto nr.: 2197973

 

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte administrationen på tlf. 96 59 49 00.

Spisesteder i Hvide Sande

Spisesteder i Hvide Sande

Her finder du et udvalg af caféer, restauranter og pizzeriaer i Hvide Sande. Tabellen viser navn, type, adresse og telefonnummer, så du nemt kan planlægge dit næste måltid eller take-away.

Navn Type Adresse Telefon
Bella Italia Pizzeria/restaurant/take away Parallelvej 3 97313000
Café Marina Café/take away Toldbodgade 20 97311006
Café Gaflen Grill og fiskeretter/take away Otto Pedersvej 9 20300236
Hvide Sande Røgeri Fiskehandler/cafeteria/røgeri/take away Troldbjergvej 4 97311899
Restaurant Ruth & Co Asiatisk fusionsmad Toldbodgade 8 77995050
Restaurant Lava Grillretter og delikatesser Metheasvej 3 42330075
Café Slusen Pizzeria/take away Nørregade 2 97321234
Klittens Pizza Pizzeria/Grillmad/take away Bredgade 8 50381730
Hvide Sande Pizza Pizzeria/Grillmad/take away Søndergade 4 97312622
Restaurant Europa Restaurant/Pizzeria/take away Søndergade 3 61360099
Café Storm Italiensk restaurant Stormgade 1b 72132400