Jubilæumskoncert 10. oktober 2016

Veloplagt Anne Linnet holdt mandag aften koncert i Nysogn Kirke i anledning af Anker Fjord Hospice´s  10 års jubilæum.

Koncerten var arrangeret af Støtteforeningen for Anker Fjord Hospice

350 koncertgæster var samlet i kirken til en medrivende koncert, der begejstrede alle.

Anne Linnet sang og spillede mange af sine kendte sange bl.a. Barndommens Gade og Forårsdag  - men Anne Linnet  spillede også mange nye og smukke koraler  - salmer - der alle blev godt modtaget af koncertgæsterne . Disse koraler kommer vi givet til at høre mere til.

Anne Linnet gav mandag eftermiddag ligeledes koncert på Anker Fjord Hospice for patienter og pårørende. Denne koncert blev ligeledes modtaget med stor glæde og varme.